I maj måned 2009 startede jeg min bigård med 2 bifamilier i villakvarteret ved Maglehøj i Frederiksværk efter grundige instruktioner fra Halsnæs biavlerforening samt studie af diverse litteratur i biavl. Nu i 2010 er antallet af bistader fordoblet.

Resultatet er ikke udeblevet. Trodt det sene forår 2010 blev det til lidt forårshonning. Den 2/7 slyngede jeg honningen og kunne konstatere en fin og god smag på honningen. Desværre blev det ikke til mange glas, men lidt har også ret. Jeg venter at sommerhonningen i august kan koldslynges i den fineste kvalitet stammende fra havernes righoldige blomster og samlet i juli-august. Honningen bliver som udgangspunkt ikke "rørt", så den stivner og bliver hvid, som de fleste danske biavlere gør, men tappes på glas flydende, som man gør i Sydeuropa - I år vil jeg dog røre en mindre andel af honningen så jeg også kan levere det "danske" honningprodukt, som mange forventer at det ser ud. Slyngningen forventes til ca. 15-20 August.

Honningen er tappet på glas efter at være slynget koldt og uden nogen form for tilsætning.

Info om holdbarhed: Honning er kendt som produkt siden det gamle Ægypten. For nogle år siden fandt man en amfora med honning i et gravkammer. Honningen havde stadig sin oprindelige duft og havde holdt sig igennem de mange århundreder.

I dag siger de statslige regler, at flydende honningen skal mærkes med en holdbarhed på 1 år gældende fra den dag, hvor honningen blev slynget. For rørt honning er det 1½ år. Ja, det er jo kortere tid end førnævnte. I det sydlige Europa er der ikke fastlagt samme snævre holdbarhed.

Holdbarheden er afhængig af honningens vandprocent. Jo lavere fugtindhold, jo bedre holdbarhed. Jeg høster ikke honningen, før alle honningceller er lukkede, og får derfor den laveste fugtprocent, som bierne har kunne opnå. I 2009 var procenten på 15, og i år var den på 16,5 på grund af den våde august måned. Dansk Biavlerforening anbefaler, at honningen kan tappes, når procenten er på 20 eller derunder. I sydeuropa med den højere temperatur og det tørrere klima kan der opnås meget lavere fugtprocent og dermed også langt længere holdbarhed. En honning med lavere vandindhold er selvsagt dyrere at fremstille, fordi de 15-20% vand ikke er i honningen. Jeg har eksperimenteret med at opvarme en honning til 40 grader i 2 døgn og konstateret, at fugtprocenten faldt med 2 procent.

Flydende honning vil efter 6-7 måneder begynde at danne store krystaller i bunden af glasset, og de vil herefter brede sig til hele glasset. Jo lavere fugtprocent, jo senere vil krystaliseringen begynde. Er der slet ikke fugt i honningen, vil den aldrig krystalisere. Honningen er dog stadig helt i orden, og ønsker man, at den skal gå tilbage til flydende form, så opvarmes honningen forsigtigt til 40 grader. Det kan ske i en ovn med termostat eller bedst i mikroovn på laveste trin ( 90 Watt) i nogle minutter.

Den faste "danske" honning er af biavleren kunstigt blevet krystalliseret. Det sker ved flere gange daglig i en uges tid at omrøre honningen. Herved dannes krystaller, og den daglige omrøring sikrer, at store krystaller knuses, så der kun bliver små krystaller tilbage.

Info om opbevaring: Opbevaring sker bedst ved lave temperaturer. I et skema fra Internettet fremgår det, at ved 20-25 grader holder honningen 1-2 år. Ved f. eks. 15 grader 5-7 år og frosset ubegrænset. Normalt vil et glas honning forlængst være fortæret inden for 1 år, så særlige forholdsregler skulle være overflødige.